Racketlon


Er du vild med ketsjersport, så læs her!

Nu kan du spille "Racketlon" i Mejrup.

Racketlon spilles i fire discipliner:
- Bordtennis
- Badminton
- Squash
- Tennis (i Mejrup spiller vi skumtennis/minitennis).

En racketlonkamp består af fire sæt. Der spilles et sæt i hver disciplin. Alle point fra de fire discipliner tælles sammen til sidst, for at afgøre, hvem der har vundet kampen.

Vi guider i reglerne - og sikrer at flowet i hallen kører, så alle kommer rundt og spiller alle 4 sæt.

Tid og sted

Vi spiller hver torsdag kl. 19:30-21:00 i forårssæsonen januar-april 2018.
Det foregår i Hal A.

Opstart i hele januar 2018 - det er gratis - uforpligtende og uden tilmelding.

Vi evaluerer i slutningen af januar og tilbyder tilmelding til resten af sæsonen.

Udstyr og spillemakkere

Kom alene eller tag en makker med. Vi sørger for, at alle har en modstander. Hvis vi bliver mange, spiller vi double.

Medbring kun indesko - vi har sørget for ketchere, bat og bolde, men det er selvfølgelig OK at medbringe eget udstyr.
Seneste nyt
5.1.18
FamilieBadminton - ny sæson starter søndag 7/1 kl. 12-14
Til FamilieBadminton kan man som familie hver søndag...
Mejrup Badminton  |   Elkjærvej 26, Mejrup  |   7500  Holstebro  |   97410920  |   @