Nyt Hold i Mejrup: "Ketcher Games"


Ketcher Games - nyt tilbud med masser af ketchersport i Mejrup

Nu starter et nyt all-inclusive hold, hvor familien kan svinge ketcher og bat sammen.

Der er frit slag imellem badminton, bordtennis, tennis og squash. I ganske frie rammer – kom og spil, hvad I har lyst til. Børn imod voksne. Pigerne imod drengene. Nabo imod nabo.

• Super fleksibelt hold: I bestemmer, hvem fra familien der deltager og hvad I vil spille.
• Vælg imellem bordtennis, badminton, squash og tennis. Nå evt. flere spil på en aften.
• Kom nemt i gang - udstyret låner du og du bliver guidet. Husk blot indesko.
• Hvis du er den eneste deltager fra din husstand, så spiller du bare med andre.
• Vi spiller kampe for sjov – og undgår tekniktræning og øvelser.

Tid og sted: Vi spiller hver torsdag aften kl. 19:30-21:00 i hal A. Opstart: 7. oktober 2021.
Her er plads til alle. I spiller som udgangspunkt sammen i familien (husstanden) – men hvis I vil spille med andre tilmeldte, så er det helt i orden.
Hvis der ønskes hjælp til regler og spil, vil Jesper og Keith meget gerne hjælpe, så alle får det sjovt!
Prisen er kun 675,- kr pr. husstand til og med april 2022. Hvis I fortryder tilmelding, kan I få pengene retur hele oktober 2021.

Har du spørgsmål, kontakt os på mgu.badm@gmail.com.

Med venlig hilsen

Mejrup Badminton
mgu.badm@gmail.com
Seneste nyt
5.10.21
Nyt Hold i Mejrup: "Ketcher Games" - opstart 7. okt. kl. 19:30 i hal A.
Ketcher Games - nyt tilbud med masser af ketchersport...
Mejrup Badminton  |   Elkjærvej 26, Mejrup  |   7500  Holstebro  |   97410920  |   @